Forside
Om os
Jobs
Kontakt os
 
 

Regler omkring Skimmelsvamp


Ud over infektioner kan mikroorganismer også give andre sygdomme, hvis de får mulighed for at formere sig i stort tal. Bakterier og svampe er mikroorga­nismer, der som alt andet levende kræver fugt og næring for at vokse. Små mængder organisk materiale giver under fugtige betingelser rig mulighed for vækst af mikroorganismer. Mikroorganismer vokser særdeles godt i organisk husholdningsaffald, hvor der er plante- og kødrester. Fugtigt papir og pap giver også mulighed for vækst af mikroorganismer, især af skimmelsvampe.

Når bakterier dør kan der frigøres giftstoffer, som betegnes endotoksiner. Når skimmelsvampe vokser, danner de sporer. Bakterier, sporer og endotoksiner spredes let i luften, som støv eller med vandtåger (aerosoler). Visse mikro­organismer, mange sporer og endotoksiner er så små, at de ved indånding kan trænge helt ned i lungerne, og derved udgøre en yderligere sygdomsrisiko.

Indånding af organisk støv med indhold af mikroorganismer, endotoksiner og svampesporer kan give symptomer fra luftvejene, karakteriseret ved åndenød, hoste og astma (sammentrækning af luftvejene), eventuelt i forbindelse med feber, træthed og muskel- eller ledsmerter. Den mest kendte sygdom med dis­se symptomer er Toksisk Alveolitis også kaldet ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome, en irritativ lungebetændelse, der ikke skyldes infektion).

Hvis du vil vide mere se Arbejdstilsynets hjemmeside: http://www.at.dk/sw28384.asp

4. Biologisk arbejdspladsvurdering (APV)

Reglerne om arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, stiller supplerende krav i forhold til den generelle APV. Inden der udføres arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, skal der udar­bejdes en særlig biologisk APV (arbejdspladsvurdering), der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, også kaldet risiko­vurdering. Den biologiske APV skal som minimum revideres, når der skal ar­bejdes med nye organismer eller udføres nye typer forsøg, undersøgelser o.l.

Den biologiske APV skal sikre medarbejderne på arbejdsstedet, fx laboratori­et, omgivelserne (resten af virksomheden og det ydre miljø) og samfundet. Det sidste er primært relevant for de mikroorganismer, der giver meget alvor­lige infektioner.

I forbindelse med den biologiske APV skal arbejdsgiveren vurdere arten, gra­den og varigheden af påvirkningen fra mikroorganismer og risikoen derved og angive en klassifikation af den eller de anvendte mikroorganismer, jf. § 3 i bekendtgørelsen.


Hvis du vil vide mere se Arbejdstilsynets hjemmeside: http://www.at.dk/sw28384.asp


5.1. Definition af risikogrupper

For at mikroorganismer kan forårsage sygdom, skal der være en infektionsvej, dvs. mikroorganismerne skal ind i personen, enten via brud på huden eller via svælg eller slimhinder. Derudover skal der en vis dosis til for at forårsage syg­dom. Størrelsen af dosis afhænger af den enkelte mikroorganisme.

Risikogrupperne er baseret på alvorligheden af sygdommen, hvorvidt det er en individuel eller samfundsmæssig risiko, hvorvidt der er mulighed for be­handling (fx vaccine eller antibiotika), hvorvidt sygdommen naturligt findes i området i forvejen mv.

Mikroorganismer klassificeres i fire risikogrupper i forhold til graden af infek­tionsrisiko:

Risikogruppe 1 - mikroorganismer fremkalder ikke infektioner.

Risikogruppe 2 - mikroorganismer fremkalder infektioner og kan give fx hud- eller tarminfektioner, der normalt kan behandles tilfredsstillende. (F.eks. skimmelsvamp)

Risikogruppe 3 og 4 -  mikroorganismer kan give alvorlige infektioner, eventuelt med et dødeligt forløb. Der findes sædvanligvis ingen effektiv fore­byggelse eller behandling. Forskellen mellem klasse 3 og 4 baseres hoved­sagelig på risikoen for spredning i samfundet.


Hvis du vil vide mere se Arbejdstilsynets hjemmeside: http://www.at.dk/sw28384.asp