Forside
Om os
Jobs
Kontakt os
 
 

Projektleder


Der får ansvaret for projektet fra tilbudsafgivelse til aflevering.

 


Virksomhedsbeskrivelse:


Allan Ploug A/S er en velrenommeret virksomhed, som blev startet i 1980´erne. 


Virksomheden er i dag den førende aktør inden for isolering, og udfører i dag alt inden for teknisk isolering, pladebeklædning, hulmursisolering, brandsikring, brandisolering, 

brandmaling, asbestsanering, PCB-sanering, skimmelsanering samt småt nedrivning.

 

Virksomheden har i dag 9 funktionærer og omkring 40 montører.

 


Stillingsbeskrivelse:


Efter en grundig oplæring internt i virksomheden, kommer du til at sidde med dine egne projekter, som du får ansvaret for både med hensyn til planlægning af bemanding 

samt tids- og økonomistyring, og som en naturlig del af dit arbejde, har du den løbende dialog med bygherren.


Du står for projektet lige fra opgaven kommer ind til den afleveres til kunden, og er således den drivende kraft både i dialogen med nye såvel som eksisterende kunder og

i forbindelse med den løbende projektstyring.


Du står selv for udarbejdelse af tilbud samt forhandlinger af lønaftaler (akkorder) med montørerne på projekterne. Når du selv står for planlægningen og styringen af dine 

projekter, vil der naturligvis være god mulighed for løbende sparring med den tilbudsansvarlige, de to ejerledere og dine øvrige kollegaer. Da det er dit ansvar, at økonomien 

holder, og at kvalitet og tidsterminer ligeledes overholdes, er det nødvendigt både at være skarp i din prissætning, i forhandlingssituationerne med montørerne og i relation 

til det løbende tilsyn på projekterne. 


Det er endvidere din opgave at sikre, at teamet af montører, som ofte bestå af en blanding af meget erfarne og nye montører, udfører arbejdet i henhold til de opstillede kvalitets-

krav, og at du sørger for, at dokumentationen er i orden i form af billeder, energiberegninger m.v.


Du bliver således en del af en virksomhed, hvor der er råderum og korte beslutningsprocesser. Hvor der ikke er langt fra beslutning til handling, og hvor du virkelig har mulighed

for at gøre en forskel og skabe gode resultater.

 

Egenskaber:


Du er en selvmotiverende, struktureret og dedikeret person, der tager ansvar og som besidder gode samarbejds- og motivationsevner. Du er i stand til at arbejde med mange 

forskellige opgaver på en gang samtidig med, at du også bevarer overblikket.


Du besidder et godt købmandskab og er god til både at samarbejde, kommunikere med kunder og kollegaer samtidig med, at du besidder en vis empati og forståelse for at 

motiverer andre. Samtidig er du målrettet og ambitiøs og ærekær med dit arbejde og formår derfor at skabe gode resultater.

 

Uddannelse:


Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som VVS-installatør, maskinmester, konstruktør eller andet relevant.

 

Erhvervserfaring:


Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft projekt- og/eller lederansvar inden for byggesektoren.

 

Sprogkundskaber / IT:


Det forventes, at du er flydende i dansk i skrift og tale og er en habil bruger af IT.

 

Løn:


Du tilbydes en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

 

Du tilbydes:


En attraktiv, men samtidig også krævende stilling i en succesfuld virksomhed med et uhøjtideligt miljø med korte beslutningsprocesser. Du vil få god mulighed for at komme til at 

beskæftige dig bredt med projektledelse, herunder mulighed for selv at følge dine projekter til dørs.

 

Arbejdssted:


Hvidovre

 

Sådan ansøger du:


Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutteringsbureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners´ hjemmeside på følgende 

direkte link: http://www.profilpartners.dk/stillinger/386/

 

Husk at mærke din ansøgning og CV ”Projektleder/386”